Synger på molen

Alexander grinte lidt idet hun kaldte det sejt, han måtte indrømme at det faktisk gjorde ham relativt glad, det var ihvertfald noget han aldrig nogensinde havde hørt før. men han lagde sig blot lidt tilbage " jo altså det er nu egentlig temmelig besværligt, men jeg kan udvinde et slags stof fra min krop, som er temmeligt destruktivt, det har dog også nogle andre egenskaber, men de er temmelig besværlige" Sagde Alexander og fulgte sig faktisk rigtig godt tilpas her, han skulle tage at komme her lidt oftere

"Det må være yderst brugbart i kamp" sagde hun med et smil og dyppede med overkroppen ned i vandet. Lagde sig dog med sine arme oppe på molen og lod sit hovedet hvile på dem. Så på ham med et nysgerrigt glimt i øjnene. Han var ret fascinerende, faktisk. Hun vidste stort set intet om dæmoner, så det var ret spændende at snakke med en. Specielt en der virkede så unik, som han gjorde. Hun var næsten sikker på, at ingen andre dæmoner lignede ham.

"Det har du skam ret i, specielt når han formår at bruge det på forskellige måder, men at kunne bevæge sig igennem vand er da heller ikke ringe overhovedet, og din sang kunne man da også sagtens kalde en evne så smuk som den er" sagde han og prøvede at skjule et let gys, han havde ikke noget imod at kigge på vandet, men tanken om at komme ned i det var han ikke særlig glad for, han havde faktisk aldrig nogensinde svømmet, hvilket jo også havde noget at gøre med at vandet på Denerim var yderst klamt, men bare tanken om det fik det til at løbe kuldegysninger ned af hans ryg.

"Alle kan svømme, så det er bestemt ikke noget og min sang hypnotisere alle mænd der høre den i alle andre verdner" sagde hun med et skævt smil. Hun vidste at hendes sang var smuk og hun elskede den virkelig, men hun ville bare ikke have nogen hørte den. Den anden af hendes evner, kunne hun meget bedre lide. Den var også langt mere praktisk, når man levede i vandet og Terra bestod af ca. 70% vand eller sådan noget.

Alexander kløede sig lidt i baghovedet, det var ikke særlig heldigt tænkte han og han rødmede faktisk en smule, "Det var da særgeligt, at du ikke er i stand til at kunne udtrykke dig selv i sang, specielt når din stemme er så smuk som den er, og forresten, så er det ikke alle som kan svømme" Sagde han og det sidste han stadig var næsten hviskende, en ting var ikke at kunne svømme men det var væsentligt værre når det var med en havfrue

"Ja, men man vænner sig til det" sagde hun med et skuldertræk og smilede. Så længe hun holdt sig fra folk når hun sang, så gikl alt jo fint. Medmindre det selvfølgelig var her i Avalon. Så fik alle hendes sang at høre.
Hun så en utrolig overrasket på ham. "Kan du ikke svømme?" spurgte hun med nærmest kuglerunde øjne. Hun troede at alle kunne svømme, faktisk kunne svømme fra de blev født. Hun havde aldrig mødt en der ikke kunne svømme.

Han nikkede roligt til, men kunne stadig ikke undgå at føle at det var lettere sørgeligt ikke at kunne synge når man nu engang følte for det, nu var han ikke selv den store sang fulg, men der var heller ikke rigtig nogen som synger i Denerim, "Altså... ehm... nej der er ikke rigtig noget vand på Denerim som er værd at svømme i" han kunne ikke undgå at lægge mærke til overraskelsen i hendes øjne da han sagde det, og han tænkte det nok, det måtte være lige så mærkeligt som at høre om et menneske som ikke kunne gå.

"Nej, det kan jeg sagtens forestille mig" sagde hun i et lettere syngende toneleje, der selvfølgelig lød fantastisk. Det var egentlig mest for at drille, hun gjorde det. "Hvorfor har du så ikke prøvet det her i Avalon?" Spurgte hun og løftede et øjebryn. Skubbede sig lidt væk fra kanten og flød på vandet. "Vandet her er jo fantastisk" mumlede hun en smule fraværende, næsten drømmende.
Det var ekstremt underligt for hende, at han ikke kunne svømme. Nærmest som et menneske der ikke kunne gå. Eller et havvæsen der ikke kunne svømme.

"Det ved jeg faktisk ikke helt, jeg har vel bare ikke lyst til at drukne" Sagde han lettere grinende, selvom der faktisk var en hvis mængde sandhed i det, han var faktisk på en måde næsten bange for det, "Desuden har jeg aldrig haft nogen til at hjælpe mig med at lære det, og ville nødig ligne en idiot" han smilede roligt til hende imens han lå og kiggede op på den smukke blå himmel, aldrig havde han set nogen lignende, han kunne dog undgå faktisk at være en smule jaloux på hende da vandet faktisk så rigtig godt ud.

"Det kan jeg ikke rigtig udtale mig om, når jeg kan trække vejrte under vandet" sagde hun med et skævt smil og trak håret til side, så man kunne se den ene side af hendes hals. Man kunne svagt ane tre lyse 'ar'. Hun pegede på dem. "Gæller" fortalte hun og plaskede med halsen, så det sprøjtede op på ham. "Jeg vil gerne lærer dig det, og tro mig - jeg får aldrig folk til at drukne eller ligne idioter" sagde hun alvorlig, dog med et glad glimt i sine grønne øjne. Hun talte skam sandt.

heldige asen tænkte han, men i det mindste drillede hun ham ikke med det, ikke fordi hun virkede som typen men det kunne han bare godt forestille sig havmennesker gøre. Han kløede sig lidt i baghovedet endnu en gang, en ting han altid gjorde når han var usikker på noget, men ikke desto mindre så stolede han faktisk på hende her, hvilket ikke var noget som kom til ham let, han rystede på skuldrerne og tænkte hvad var det værste ud over at drukne som kunne ske for ham, og hun ville jo nok hjælpe ham, eller det håbede han ihvertfald, så han knappede først sin yderste skjorter op og lagde den ned på jorden for derefter også at smide den hvide, hele hans venstre arm var prydet af de røde mærker som først sluttede lidt efter hans skuldrer lige ved siden af hans hals, han smed sine sko, og derefter sine sokker og sprang derpå i og håbede blot på det bedste.

Lani smilede, da det var nu var tydeligt at han havde tænkt sig, at lade hende lærer ham at svømme. Det gjorde hende utrolig glad, da hun havde på fornemmelsen at han ikke gjorde den slags ofte. Altså stolede på mennesker. Sådan var dæmoner vel bare.
Virkede overhovedet ikke overraske, forfærdet eller noget over mærket. Hun havde gættet sig til at det nok var langt større. Desuden betød udseende ikke så meget for hende. Bare personen var flink, så skulle det nok gå.
Holdt op med at flyde og slog lidt frem og tilbage med sine hale, for at holde sig ovenvande. Ikke at det betød så meget. "Jeg synes du er modig" Indrømmede hun.

Det var som om det tog flere sekunder inden han endeligt ramte vandet, og mærkede den kølige effekt det havde, specielt hans mærker var temmelig varme og det var bestemt noget han kunne mærke, heldigvis var vandet her stadig dejlig varmt, han nåede dog ikke at tænke over dette længe inden han fik problemer og kæmpede vildt med armene, uden tvivl lignede han en idiot, men lige nu kæmpede han sig blot for at holde sig oven vande, og han kunne ikke undgå at tænkte at der manglede et enkelt ord i hendes sætning, modig og dumdristing, det var ihvertfald i hans hoved det eneste som kunne beskrive denne handling fra hans synsvinkel.

Lani kunne ikke lade være at smile af hans armbeægelser. Det så ret så komisk ud. Det var tydeligt at han aldrig havde svømmet før. Derfor tog hun fat under hans overarme og holdt ham fat, i et overraskende stærkt greb. Ikke hårdt eller noget. Bare stærkt. Holdt op ovenvande. "Som jeg sagde - du drukner ikke, når jeg er her" sagde hun og smilede opmuntrende til ham.
"Lov mig bare at du ikke lave de bevægelser, medmindre du er i knibe"

Han kunne ikke undgå at føle en let irritation i at være så hjælpeløs hvilket virkelig var det eneste ord der kunne dækker ham lige nu, han anede ikke hvad han skulle lave, og heldigvis havde han ikke set at hun smilede af hans ynkelige forsøg på at svømme, "Jeg var også i knibe, jeg kunne jo ikke holde mig over vandet" Sagde han og grinede en smile, selvom han ikke brød sig om at være så hjælpeløs så var selvskabet at være det i ikke det værste, "Men jeg laver dem også kun hvis jeg er i knibe, tro mig jeg er 100% klar over at jeg ligner en idiot her" sagde han roligt til hende og lænede sig lidt tilbage imod hende

Hun smilede lidt og svømmede roligt hen til molen med ham. "Holdt fast i kanten" sagde hun blidt, men det var dog stadig en kommando. Var ret sikker på han ville gøre det, for ikke at skulle drukne.
Svømmede så omkring halvanden meter fra ham for at vise ham, hvordan han kunne holde sig ovenvande. Det var en smule svært for hende at vise, da hun jo ikke havde nogen ben, men hun ville gøre sit bedste.
"Du skal sparke frem og tilbage med din ha.. jeg mener dine ben" rettede hun sig selv og grinede lidt. "Så laver du en slags cirkel foran dig med dine arme" forklarede hun glad.

han holdte straks fast på molen, men han brød sig ikke særligt meget om at hun straks svømmede væk fra ham og derved forlod ham praktisk set alene i vandet, sådan følte han det ihvertfald, selvom det nok var lige lovligt melodramatisk, han prøvede at kigge godt efter, og han følte ligeså stille at han fik styr på det, og han kunne da ikke undgå at grine lidt over hendes udbrud, så han begav sig ud i det og sparkede fra molen hen imod hende og prøvede som han nu havde fået det vidst, selvom det på ingen måde lignede det, og inden et par sekunder var han under vande igen og kunne mærke at han langsomt mistede luft.

Hun smilede, da han begyndte at bevæge sig væk fra molen. Han kunne jo faktisk godt. Hvis han fik mere hjælp ville han sikkert svømme meget bedre. Det var hun fuldstændig overbevidst om.
Fik straks et paniskslagent udtryk i sit ansigt da han begyndte at synke. *Nej, nej, nej!* tænkte hun bekymret og dykkede straks ned efter ham. Hun var lynhurtig. Efter få sekunder, fik hun fat i hans arm og trak ham med op. Svømmede ham hen til molen og lagde ham op på den. Satte sig op ved siden af ham på kanten.

Pludselig mærkede han hvordan hans hoved brød vandoverfladen får igen at kunne fylde sine lunger med den dejlige følelse af frisk luft for igen at kunne trække vejret, og for igen at kunne mærke noget fast idet hans arme og overkrop lænede sig op ad molen lige ved siden af hende, " jeg sagde det jo, jeg aner ikke hvad jeg laver, tænk på hvad der ville ske hvis du ikke var her" Sagde han og trak sig derpå helt op på molen for at lægge sig på ryggen og kigge op i luften "Jeg lærer det sku nok aldrig" sagde han lettere irritabelt

Lani satte sig helt op på molen, også med sin hale. Efter et par minutter blev hendes hale, erstattet med ben. Nu sad der i stedet for en havfrue en nøgen pige. Håret var så langt at det dækkede hendes bryster, så det betød ikke så meget. Hun trak benene op til sin brystkasse og lagde armene om sine ben. Hvilede hovedet på knæene. "Jah" mumlede hun. Kunne dæmoner mon dø? Var de ikke udødelige eller sådan noget. Det havde hun altid troet de var. Måske var de ikke alligevel.
"Det sagde jeg også til mig selv, da jeg skulle lærer at gå" indrømmede hun en smule flovt. Det ville han sikkert synes var mærkeligt. "Jeg var nærmest til skade for mig selv og alle andre"

//Skal logge. Skrives ^^//

Alexander kunne jo selvfølgelig ikke undgå at stjæle et blik, for selvom han var en dæmon var han jo trosalt stadig en mand, og han var faktisk temmelig imponeret over hendes åbenbare ligegyldighed over det, han bestemte sig dog stadig for at tage sig sorte ydre skjorte og lægger over hendes skuldrer, mest af for for en venlig gestus, han kunne dog ikke undgå at grine lidt idet han satte sig ned igen ["Det er nu stadig ikke helt det samme, du kan ikke drukne på land så du har også lidt mere tid ad gange til at øve dig i" Sagde han og kiggede direkte ud imod vandet, selvom hun var nøgen, altså hvis man så bort fra skjorten, så vllle hun jo stadig højst sandsynligt finde det irriterende hvis han stirede på hende, det ville dog heldigvis heller ikke være lig ham.

Lani så godt hans blik og smilede bare. Det gjorde hende ikke så meget. Hun var ret vant til at mænd også kiggede på hende, når hun havde tøj på. Sådan var det bare. Havfruer var ligeglade hvem der kiggede på deres kroppe. Hun kunne godt lide sin.
Smilede taknemmeligt over at han gav hende skjorten. Hun fandt det dog ikke pinligt eller noget, at hun sad stort set nøgen.
"Jeg kunne falde og komme slemt til skade" påpegede hun og smilede skævt. Sad og betragtede ham. Det var tydeligt at han kiggede på vandet pga. af hende.

Han grinte lidt ved tanken, ikke fordi han ville nyde at se hende falde og slå sig, men det ville nu egentlig se ufattelig morsomt om, nok omtrent lgie så morsomt som hans ynkelige forsøg på at svømme ville have været for de fleste. "Det er jo selvfølgelig rigtigt nok, og det ville da bestemt også være trist, men jeg ville stadig mene at det at falde og slå sig ikke er nært så slemt som druknedøden ville være" Sagde han og grinte lidt over hendes lettere komiske sammenligning, eller det var den nu ihvertfald i hans øjne.

"Det kan du have ret i" sagde hun med et smil. Druknedøden var klart værre end at falde og komme til skade. Chancen for at blive fundet på bunden af havet, var vist ret lille. I hvert fald i forhold til chancen for på land.
Fulgte han blik. "Hvad kigger du på?" spurgte hun ham nysgerrigt. Kunne ikke selv se, hvad han kiggede på, men måske havde han fået øje på et eller andet.

han holdte stadig sit blik rettet mod himlen i et par sekunder efter hun havde spurgt ham, før han endelig kiggede over imod hende, dog for hurtigt at kigge op igen for ikke at sidde og stirre på hende, "Ikke noget specielt, er bare ikke vandt til at se en hel blå himmel, på denerim er der oftest helt overskyet, så jeg nyder bare synet her" Sagde han og kiggede op på den praktisk set skyfrie himmel og mærkede hvordan solens stråle havde tørret hans krop næsten fuldstændigt.