Synger på molen

Vejr: Solrigt
Tidspunkt: Omkring kl 12.00

Lani sad på molen og stirrede ned i vandet. Mere præcist sit spejlbillede og redte sit hår med en kam af meget solidt koral. Det var blevet utrolig flitret og det var noget hun ikke brød sig om. Det skulle helst være blødt.
Håret var stadig vådt, selvom hun havde siddet der et stykke tid. Sad og vippede lidt med halen nede i vandet. Det dejlige ved Avalon var at hendes evner ikke virkede. Derfor kunne hun synge, ligeså meget hun ville. Det var utrolig dejligt. Derfor gav hun sig ligeså stille til at synge. Det lød stadig fantastisk, men nu 'hypnotiserede' den ikke alle mænd i flere miles omkreds.
Skar en grimasse, da en knude drillede.

Schwartz gik langsomt hen ad molen, og nået af det han nok var aller gladest for her var vejret, til forskel fra hans egen planet var her dejligt varmt og man følte næsten at solen badede ens krop i dens stråler, dette betød jo så også at han ikke var iklædt sin frakke, men blot sin hvide skjorte, selvfølgelig havde han også sine hvide handsker på som han jo altid havde, hvilket skjulte hans hånds grimme udseende, han så kvinden som sad på kanten og børstede sit hår og smilede lidt, det var en syn man aldrig rigtig så der hvor han kom frem, så han gik stille hen og stod bag hende bare for at nyde hendes smukke sang.

Lani fortsatte med at synge og lagde slet ikke mærke til at nogen stod bag hende, selvom hun tydeligt ville kunne se det i vandet. Hun var alt for optaget med at rede sit hår.
Nød virkelig det gode vejr. Godt nok blev hun aldrig rigtig solbrun eller noget, men derfor nød hun alligevel solskinnet. Havet blev ligesom smukkere, når det var azurblåt.
Da hun havde redt de sidste knuder ud af sit hår, lod hun sine lyse fingre glide igennem det orange/røde hår. Blødt som det plejede at være, og det var endelig ved at tørre bare en smule.
Da hun ikke længere konsentrerede sig om at rede sit hår kiggede hun ned i vandet, for at se sit spejlbillede og gispede svagt. Der stod en utrolig smuk og bleg person bag hende.

Alexander kiggede roligt på hende, og han havde ikke forventet at hun ville få et chok, men det var jo egentligt forståeligt nok, det røde pentagram og aftegningerne på ved hans venstre øje var lidt specielle, og man kunne lige præcist anse de ryde afmærkninger ved udskæringen på hans skjorte, han gik roligt hen og satte sig ned ved siden af hende, han tænkte at det egentligt var meget heldigt at han havde sine handsker på, hun ville nok få lidt at et chok hvis hun også så hans mærkværdige hånd.
"undskyld hvis jeg forstyrrede dig frøken, det var ikke min mening, men jeg stod ellers lige og nød din sang, jeg er ikke vant til så smukke lyde der hvor jeg kommer fra" sagde han blidt og smilte til hende hvorefter han roligt kiggede ned i det smukke vand, og det var en markant forskellig farve fra det vand han var vant til, det vand han var vant til var fuldstændig mørkt og der kunne man ikke se 3 centimeter ned i vandet, her kunne man se helt ned til bunden næsten.

Lani smilede roligt til ham og studerede ham. I vandet havde hun ikke set arene i hans ansigt. Yderst mærkværdigt, men på en måde klædte det ham. Lagde ikke så meget mærke til hans handsker, da han måske bare var af høj rang, der hvor han kom fra eller noget.
Hun rødmede en smule, da han fortalte, at han syntes hendes sang var smuk. "Tusinde tak, men du ville sikkert synes det modsatte hvis vi ikke var her" sagde hun lavt med et skævt smil. Hvis han altså vidste hvad for en evne hun havde, ellers ville han sikkert stadig synes hendes sang lød smuk.
Løftede sin hale en smule op af vandet, betragtede den kort og lod den falde i det azurblå vand med et plask.

Han kunne ikke undgå at lægge mærke til at hun studerede ham let, og det var klart at hun ville lægge mærke til afmærkninger i hans ansigt, han studerede hende let og han måtte ærlig talt indrømme at hendes hale ikke var noget specielt, eller jo det var den jo men den overraskede ham overhovedet ikke, der hvor han kom fra var han jo vant til at se skabninger i alle mulige forskellige former og udseende, og en havfrue hale var ikke slemt i forhold til noget af det andet han havde set. "jeg er faktisk temmelig sikker på at lige meget hvor jeg var idet jeg hørte den sang ville jeg finde den smuk " sagde han og grinte lidt, et par dråber ramte ham idet hendes hale slog imod vandet, og han smilede blot roligt, det var trosalt kun vand.

"Det har du ret i, men du ville ikke høre den andre stedet end her" sagde Lani med et svagt smil. Uanset hvor meget hun elskede at synge, så kunne hun ikke få sig selv til at gøre det andre steder end Avalon. Alle drenge eller mænd ville blive hypnotiserede af den, og det brød hun sig ikke særlig meget om.
Hun skævede til ham. Han var den første og dermed den smukkeste vampyr hun havde set. Det var den eneste forklaring, på at han var så bleg. Han kunne i hvert fald ikke være en havmand, da de for det meste foretrak at have sommeragtigt tøj på, når de endelig var på land.
"Hvilken planet er du fra?" spurgte hun nysgerrigt.

Han smilede lidt og kunne ikke forstå hvad hun dog mente med det, men måtte jo nok konkludere at der højst sandsynligt var en slags sideeffekt ved hendes sang, måske var det en af hendes magiske egenskaber? hvem ved tænkte han blot og smilte for sig selv. "Jeg kommer fra Denerim, så det er nogle temmelig andre omgivelse her end fra hvad jeg oprindeligt er vandt til, må da også indrømme at du er den første havfrue jeg har set, men jeg har da vidst ikke introduceret mig selv endnu, mit navn er Alexander schwartz, og tør man spørge hvad de hedder" sagde han og smilede blødt, den blotte stemning over denne samtale var noget han ikke ville kunne finde i Denerim, der var det oftest meget hårdere ord der blev brugt.

Hun smilede. "Den første havfrue du ser?" sagde hun en smule overrasket, men i følge hende var vandet på hans planet langt fra noget havvæsner gad svømme i. I hvert fald ikke hende selv. Aldrig.
"Det kan jeg sagtens forestille mig det er.. Der må være ret.. Dystert der.." mumlede hun både for sig selv og til ham. Forventede ikke han ville svare eller noget, da det mest bare var noget hun konkluderede.
"Jeg er Lani Zee Nicchi" præsenterede hun sig. Prøvede altid at undgå, at sige hun hed noget, i stedet for at sige hun var.

han kunne ikke helt forstå hvorfor det var så overraskende, dem han umiddelbart kendte havde jo heller ikke set havfruer før, men det var jo egentlig irrelevant.
" det er det skam også, ihvertfald en smule, men når man aldrig har set andet er det jo fint, når man så kommer til et smukt sted som her så sætter det ligesom tingene i kontrast, men ikke desto mindre er det da en ære at møde dem, hvad laver de egentlig her i avalon?" Spurgte Alexander interesseret, og smilede til hende

"Det tror jeg bestemt man gør" sagde Lani med et smil. Avalon var klart det smukkeste sted hun havde været. Alt var så rent og fredfyldt. Vandet her fik vandet på Terra til at virke som et mudderhul eller sådan noget.
"Det er også en ære at møde dem.. Jeg har aldrig mødt en.." hun ledte lidt efter ordet, mens hun studerede ham. Han var ikke en trold eller dværg, det var sikkert. Han kunne godt ligne en vampyr, men noget sagde hende, at det var han vist ikke. "Dæmon" røg det så ud af hende. Det måtte være det. Enten det eller et menneske.
"Jeg er fordi vandet er meget skønnere end på Terra og fordi her er det eneste sted jeg kan synge" fortalte hun ham med et skøvt smil. "Hvad med dig selv?"

han bukkede ved hendes pludselige udbryd, "haha meget godt gættet, det er bestemt ike alle som ser det, langt de fleste tager mig bare for at være et menneske, men det er også en af grundene til at jeg bære handsker, det hjælper lidt på det" sagde han og smilede til hende, men han vidste faktisk ikke helt hvad han skulle svare til hendes spørgsmål, der var jo som så ikke nogen specifik grund til at han var her, selvfølgelig var det til dels for at finde ud af om der var nogen der havde en dusør ude på nogen i Denerim, men i lige så høj grad var han her bare for at slappe af, så det var det han ville svare. "Jeg er her egentlig bare for at slappe af" sagde han og smilede til hende.

"Hvorfor har du de handsker på?" spurgte hun nysgerrigt, dog i et stille toneleje. Det kunne være han ikke ville snakke om det, og så ville de måske ikke være så godt hvis hun bare smilede over hele ansigtet. Lidt tænkte hun dog.
"Her er også dejligt afslappende" sagde hun med et smil og kastede hurtigt koralkammen ud i vandet. Hun ville finde den senere. Det ville ikke være så svært. Begyndte at plaske lidt med sin hale. Ikke så meget at det sprøjtede op på dem.

" tja hvis de virkelig vil vide det" Sagde Alexander, for derefter langsomt at tage handsken af sin venstre hånd, en rødlig næsten dødt udseende hånd sprang straks i øjnene på en, og et par sekunder senere var der kommet lange klører på den, nu lignede det mest af alt en slags metal handske ud over en hånd, men det var det skam ikke, sådan så hans hånd bare ud, derefter trak han ærmerne op til omkring albuerne og de mange afmærkninger på hans arm blev synlige, "Mange mennesker får noget af et chok når de ser den her hånd" sagde han blødt og smilede blot derefter med lukkede øjne for derefter at sætte sig på plads igen og kigge ud over havet.

Pga. af Lanis afslappede attitude, gispede hun ikke, så forfærdet ud eller skreg. Så i stedet nysgerrigt på hånden og mærkerne på hans arme. Måske havde han fået dem i kamp, eller måske var det en slags overdiminsionerede modermærker. Hun hellede dog mest til at det var ar af en art.
"Hvordan reagere de bagefter?" spurgte hun og så ham kort i øjnene. Hendes øjne viste hun hverken var bange, forskrækket, chokeret eller noget. Bare nysgerrig. Løftede forsigtigt sin arm og lod sin højre hånd følge mærkerne på armen. Dog uden at røre ham, da det måske gjorde ondt på ham.

Alexander var temmelig overrasket over hendes så rolige adfærd, selv efter at havde set, men det var faktisk en helt dejlig følelse at hun ikke stak af efter at have set den, men han kunne dog stadig godt se at hun kiggede på hans mærker, endog temmelig meget. "Det er meget forskelligt, men oftest bliver de bare fordærdet, og hvis du ikke flygter så kan jeg dårligt nok tale med dem, de stirre hele tiden og ser næsten bange ud" han smilede lidt, "hvis du vil kan du bare mærke dem, det gør ikke ondt eller noget, og du kan praktisk set ikke mærke det" Sagde han og smilede.

Lani kunne godt forstå, hvorfor folk blev forfærdede. Det var jo ikke hver dag, man så at nogen havde så mange ar på deres krop. Det var dog alligevel en smule uhøfligt at flygte eller bare stirrede på dem.
Rørte forsigtigt ved arene og fulgte dem med sine fingre. Han han ret. Man kunne stort set ikke mærke dem eller noget. "Fik du dem i kamp eller noget?" Spurgte hun nygserrigt og så ham kort i øjnene.

Han grinede lidt da hun rørte ved dem, det var jo næsten som med et lille barn, nysgerrig som bare pokker, men det gjorde ham ikke noget, hendes reaktion var faktisk ufattelig positiv, der var aldrig nogen før der havde villet røre ved dem, og det var jo faktisk relativt dejligt, "jeg er født med dem, det er i direkte kontakt med min evne" sagde han og viste hendes korset i midten af hans hånd og smilede til hende.

"Sejt" hviskede Lani, selvom han sikkert synes det totalt modsatte. Hendes øjne blev store da han brugte sin evne. Hvordan kunne han bruge sin evne her, når ingen andre hun havde mødt kunne? Avalon var jo det eneste sted, hvor mænd ikke blev forelsket i hendes sang. Mystisk.
"Hvordan kunne du det? Jeg troede ikke at evner, virkede her i Avalon" Spurgte hun ham nysgerrigt.

(ups havde glemt kræfter ikke virkede på avalon xD Fuck)

(Det kan ske ^^)

(hvad gør vi så? )

(Lader som om han ikke brugte sin evne? xD)

(sounds great, men bliver du så ikk lidt nød til at lave et nyt svar? og undskyld besværet)

"Sejt" hviskede Lani, selvom han sikkert synes det totalt modsatte. Hans evne var sikkert helt vildt unik og han kunne sikkert også bruge dem til alt muligt sejt. I modsætning til hende. Hun synes ikke selv hendes evner, var særlig specielle eller noget. Brugbare bestemt, men ikke specielle.
"Hvad er din evne?" Spurgte hun nysgerrigt og smilede til ham.

(Det gør ikke så meget xD)