Nicklas gik omkring i de dystre gader i Engsted. Hist og her så han udøde der brummede lidt af ham, indtil de så ham i lyset af en gadelampe eller lignende. Så stoppede de øjeblikkeligt og så den anden vej. Nicklas sukkede svagt. Han ønskede ikke at de så ham som ond, men så igen... det var hvad dæmoner blev regnet for at være. Onde og grusomme skabninger der torturede andre væsner for sjov. Han fnøs en gang. Det var ikke sådan at være imod strømmen, men folk gik jo ud fra at han var ond eftersom han var dæmon. De vidste jo ikke at det sidste han ville gøre var at dræbe eller torturere et andet væsen.