Spisesalen er ikke så stor igen, men alligevel stor nok. Der er ikke noget plads der går til spilde, da langbordet simpelthen fylder fra den ene ende til den anden. Dette bord er lavet af egetræ, ligesom så meget andet er på slottet. Langs bordet, samt for den ene bordende, er der stablet stole i eg og med rødt betræk på puderne til ryg og til røv.
Gulvet er lagt med store sten, som i gamle dage blev brugt til at lægge på gader og veje. Man får en fornemmelse af en ældre tid, hvor stearinlysene ikke umiddelbart gør det bedre ved at føle en nutid, men sætter prikken over i'et på opfattelsen omkring fortiden.
Der hænger nogle tæpper op over nogle kæmpe malerier. Disse tæpper har tilsyneladende ikke været fjernet i ufatteligt mange år, da man tydeligt kan se hvor støvet de er - både på farven, men også på spindelvævene som har indtaget stoffet som en blodtørstigt dyr, ville have gjort på et stakkels kræ, som endte som måltid.
I hjørner står der gulvlysestager i en rødlig guld/ guld. I loftet over bordet hænger der desuden en krystal lysekrone, som rent faktisk er tørret af for støv, så det giver en fornemmelse af, at der rent faktisk bor nogen.